Mentaltræner
Julie Karll Teik
Jeg ved, hvor sårbart livet kan føles, når man mister grebet om sig selv.
Det, ikke at være tro mod sig selv, eller når man er så mentalt drænet, at selv de mindste ting føles uoverskuelige.
Jeg har selv kæmpet med stress, lavt selvværd og tankemylder.
Jeg havde en følelse af, ikke at være god nok. Jeg stod ikke ved mig selv - Jeg var bange for både at fejle og for hvad andre tænkte om mig.
Jeg valgte Lyngemetoden, fordi den ikke bare handler om at tænke anderledes, men om at skabe reel forandring gennem konkrete, enkle og livsforandrende værktøjer.
Jeg har mærket på egen krop, hvordan værktøjerne kan give ro, retning og styrke når tankerne fylder og hverdagen bliver tung.
Jeg fik justeret mit kompas, i retningen mod et bedre liv!
Hvorfor vælge mig som mentaltræner
Når du vælger mig som mentaltræner, får du ikke bare samtaler – du får en rejsemakker, der går hele vejen sammen med dig.
Mit fokus er altid på dig og din udvikling: hvad du står i, hvad du drømmer om, og hvad du gerne vil ændre.
Uanset om du ønsker et stærkere mindset eller en vej ud af dine problematikker, finder vi den sammen
Jeg hjælper dig med at skabe ro i tankerne, slippe uro og få værktøjer, der virker i din hverdag.
Resultatet er, at du står stærkere i dig selv, får mere overskud og opbygger et mindset, der kan bære dig – også når livet udfordrer dig.
Målet er, at du mærker forandringen både indeni og i hele din hverdag.
Julie Karll Teik - Certificeret mentaltræner
Mere om Julie
Jeg bor i Ballerup sammen med min mand, vores søn på 6 år og min bonusdatter på 17 år.
Til daglig arbejder jeg som mekaniker hos Novo Nordisk. Jeg er uddannet automekaniker, produktions teknolog – og naturligvis mentaltræner.
Jeg tilbyder både telefon- og videosamtaler, så du kan få mentaltræning uanset, hvor du bor i landet.
I Københavnsområdet tilbyder jeg også gerne walk & talk-sessioner, hvis du foretrækker bevægelse og frisk luft.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at blive en stærkere og mere nærværende version af sig selv – og for at bringe deres sande værdier i spil.
For mig handler mentaltræning ikke kun om teknikker, men om tryghed, ærlighed og at skabe et rum, hvor du kan vokse.
Jeg glæder mig til at høre fra dig – og hjælpe dig videre på din rejse.
Tak fordi du læste med.